Marstal Kirkes Klokkespil

Historien om Marstal Kirkes klokkespil

Af Karsten Hermansen

Frk. Mogensens Klokkespil

I 1986 skænkede en anonym beboer i Marstal Sogn et større beløb til etablering af et automatisk klokkespil til byens kirke. Giveren ønskede at være anonym, men Marstal er kun en lille by, og hemmeligheder er ikke hemmelige ret længe ad gangen. Derfor blev det kommende klokkespil meget hurtigt døbt ”Frk. Mogensens Klokkespil”, og det var vist ikke helt forkert.

   Kirkeministeriets klokkekonsulent, Bendt Gammeltoft-Hansen, kom på besøg, og snart var civilingeniør Boas Nielsen, indehaver af firmaet Thubalka, i fuld gang med at tegne et forslag til placering af et fire-oktavers klokkespil i Marstal Kirke. Alt var forberedt på et komplet koncertklokkespil på 48 klokker. Der var tænkt på placering af stokklaver, traktur, flytning af ringeklokker og meget andet. Men realiteten var, at koncertklokkespillet var fremtidsmusik. Her og nu var der penge til et automatisk klokkespil på ti klokker, nemlig c2, d2, e2, f2, fis2, g2, a2, ais2, h2 og c3. Den største klokke havde en vægt på ca. 270 kg, medens den mindste vejede 55 kg.

   Undervejs i det indledende arbejde viste det sig, at tårnets tømmerkonstruktion måtte forstærkes for at kunne bære den øgede vægt i klokkerummet. Forstærkningen blev klaret ved at sætte en slags ”sko” på de eksisterende træbjælker, som gik ud i murværket.

   Klokkerne skulle støbes hos Eijsbouts i Asten i Holland, og det fremgik selvfølgelig på skulderen af klokkerne, at

 

”I ÅRET 1987 STØBTES VI AF EIJSBOUTS I ASTEN TIL MARSTAL KIRKE”.

 

Klokkerne blev desuden udsmykket med et palmetak-mønster. De to største klokker blev i overensstemmelse med traditionen forsynet med en inskription. På den største stod der:

 

”TAK HIMLENES GUD THI HANS MISKUNDHED VARER EVINDELIG” (Sl. 136,26),

 

og på den næststørste klokke stod:

 

”MIDT I MENIGHEDEN VIL JEG PRISE DIG” (Hebr. 2,12)

 

foruden bogstaverne A. M. – den diskrete angivelse af donators identitet.

   I december 1987 var klokkespillet klar til brug, og snart stoppede folk på gaden op og lyttede til advents- og julesalmer fra kirketårnet. Kirkens daværende organist, Thomas H. Bielefeldt, havde tiltrådt stillingen som organist i 1986, og han havde til alt held taget klokkenistuddannelsen ved Løgumkloster Kirkemusikskole. Manuelt spil kunne der ganske vist ikke blive tale om, men de ti klokker gjorde det trods alt muligt at indkode ganske mange salmer og danske sange. På den tid havde computerstyring endnu ikke fundet vej til klokkespillene, så musikken blev indkodet ved hjælp af et kodeapparat, som erstattede fortidens tromle-torne med perforeringer på lange plastikbånd, der fungerede efter hulkortprincippet. Dagens ritorneller blev forbundet i en båndsløjfe, som blev gennemspillet én gang om dagen, når den sad i båndspilleværket. Klokkespillet spillede på dette tidspunkt dagligt kl. 9, 12 og 15.

   Det krævede tilsyneladende stor koncentration at kode ritornellerne, for det forlyder, at Bielefeldt en gang kasserede flere timers kodningsarbejde, fordi kirketjeneren kom til at rasle forstyrrende med noget papir omkring en bårebuket. Men det problem løste Bielefeldt ret hurtigt, for i efteråret 1988 forlod han sin stilling til fordel for en organiststilling i nærheden af Randers.

 

Moderat vokseværk

På den tid var der mange ledige organiststillinger, og det skulle vise sig, at stillingen i Marstal forblev ubesat helt frem til marts 1989. Det blev ustadige tider på orgelbænken, hvor den ene afløser efter den anden akkompagnerede salmesangen søndag efter søndag. I denne situation kan man forledes til at tro, at klokkespillet blev glemt, men det blev på ingen måde tilfældet. Tværtimod fik klokkespillet stor opmærksomhed af kirkens kordegn, S. J. Winberg, som påtog sig at stå for kodningen af ritornellerne. Eftersom menighedsrådet havde søgt og fået 50.000 kr. fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal samt 5.000 kr. fra fabrikant Chas. Otzens Fond, blev klokkespillet i juli 1989 udvidet med tre klokker, nemlig dis2, gis2 og d3, så kordegn Winberg fik udvidede muligheder for at variere melodivalget. Som han udtalte til Fyns Amts Avis lige inden jul i 1989, så kunne klokkespillet takket være udvidelsen spille 308 af koralbogens 450 melodier, og Winberg lod ikke lejligheden gå fra sig, så han kodede videre og spillede endog en julekoncert via automatikken.

   I 1991 blev dis3 tilføjet klokkespillet takket være en restarv fra klokkespillets oprindelige giver. Nu var der 14 klokker i klokkespillet. Dertil kom, at kirkens største ringeklokke, a1, også var forsynet med en magnethammer; men muligheden blev aldrig benyttet, idet ringeklokkens klang afveg stærkt fra de øvrige klokkers klang. Den var leveret i 1920 fra De Smithske Jernstøberier i Aalborg og ikke afstemt med klokkespilsklokkerne.

   Nu havde klokkespillet nået en størrelse, som ikke skulle ændre sig i de næste 21 år. Klokkespillets daglige brug blev øget med en ritornel kl. 17 i sommertiden, men ellers forblev alting uændret i årene 1991-1997, medens Kevin Duggan var organist ved Marstal Kirke. Winberg havde lavet en stor mængde ritorneller, som Duggan kunne køre videre med; men Duggan bidrog også med nogle ritorneller, der var inspireret af den engelske kirkes change ringing tradition.

   I eftersommeren 1997 forlod Duggan organiststillingen, og jeg var så heldig at få stillingen, som jeg tiltrådte i december måned samme år. Noget af det første jeg fik at vide var, at det var begyndt at knibe med at skaffe det plastikbånd, som var nødvendigt for ritornelkodningen. I første omgang var der dog en hel del på lager, men der skulle ikke desto mindre tænkes på en løsning, der kunne sikre klokkespillet på længere sigt.

   Løsningen kom få måneder senere fra helt uventet hold, idet Fionia Banks Gavefond for første gang havde en uddeling, og den kom seks fynske projekter til gode. Computerstyring til Marstal Kirkes automatiske klokkespil var en af de seks heldige, og jeg husker tydeligt den dag, da jeg blev ringet op fra kirkekontoret med besked om at sætte mig ned, før fortsættelsen fulgte: Fionia Banks Gavefond havde bevilget 50.000 kr. Dermed kunne klokkespillet træde ind i den moderne tidsalder med en computer, der kørte døgnet rundt for at afvikle dagens ritorneller.

   Hvem skulle nu have troet det? Det var gået stærkt, og i september 1998 blev computerstyringen etableret af Jørgen Nielsen fra Thubalka. Fremtiden var sikret, men det samme var arbejdsopgaverne, for nu havde de gamle ritorneller kun museal interesse. Der skulle laves nye, og da der blev skiftet dagsprogram hver anden uge, gjaldt det om at få skrevet en masse ritorneller i en fart, så jeg ikke kom bagud.

   Tiden gik, og jeg fik lavet en mængde ritorneller og forsøgte på bedst mulige måde at variere musikken, men det var selvsagt begrænset, hvor meget man kunne blive ved at variere med 14 klokker til rådighed, men sådan var vilkårene, så jeg fortsatte.

 

Koncertklokkespillet

En dag i 2009 fik jeg besøg af klokkenist Per Rasmus Møller, som mente, at det ville være en god idé at få udbygget klokkespillet. ”Alt er jo forberedt,” som han sagde. ”Det er meningen, at det skal være et rigtigt koncertklokkespil på 48 klokker, og lyttemulighederne på den nedlagte kirkegård lige midt i byen er helt enestående.”

   48 klokker! Hvordan skulle vi dog nogensinde nå op på det? Min tro var mindre end et sennepsfrø, men jeg modsatte mig dog ikke, at Møller skrev et brev til menighedsrådet, som straks bifaldt ideen og bad mig skrive en ansøgning til A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Forudsætningen for en ansøgning var naturligvis, at der forelå et overslag over udgifterne til en komplettering af klokkespillet fra 14 til 48 klokker. Jeg ringede til Boas Nielsen og havde den sorteste samvittighed over, at han skulle tage helt til Marstal for at give en pris på en helt urealistisk klokkespilsudvidelse. Men det var et nødvendigt skridt, og i forlængelse af besøget modtog jeg et udførligt overslag, der lød på 2,3 millioner kroner.

   Ansøgningen blev sendt i april 2010, og i april 2011 fik jeg svaret: Fonden ville gerne støtte med 2,3 millioner kroner! Marstal Kirke kunne få et komplet koncertklokkespil. Jeg havde ikke spildt Boas Nielsens tid, men nu gjaldt det om at komme i gang med projektet. Menighedsrådsformand Jens Hebsgaard meddelte mig, at jeg fik bemyndigelse til at styre hele udbygningen, og selv om det var en stor tillidserklæring, så følte jeg mig også lidt fortabt, for jeg anede intet om proceduren. Heldigvis kunne jeg spørge Per Rasmus Møller til råds. Han var i mellemtiden blevet landsdækkende klokkekonsulent for Kirkeministeriet, så det var hos ham, jeg skulle hente hjælp.

   Det første problem var, at kobberpriserne netop på den tid var på himmelflugt. Boas Nielsen havde påpeget problemet og udregnet en ny pris, som gjorde hele projektet 300.000 kr. dyrere. Hvad skulle vi gøre? Per Møller foreslog at begrænse udbygningen af automatikken og nøjes med de 14 eksisterende magnethamre i stedet for de projekterede 26. Boas Nielsen syntes, det var synd og foreslog i stedet, at vi undlod at lave udsmykning på de mindste klokker. Det kunne spare os for en udgift på 140.000 kr. Bagefter måtte vi se, hvordan vi kunne løse problemet med det resterende beløb.

   Tårnets og ikke mindst bjælkernes styrke skulle kontrolleres. Der kom en ingeniør på besøg. Han havde ikke erfaring med kirketårne, men det havde Boas Nielsen, som også var mødt op. Han vidste godt, at tårne ofte har meget fugt i murværket, og da de nu var i gang, kunne de lige så godt kontrollere bjælkelaget både på den etage, hvor klokkerne skulle være, men også på de underliggende etager. På etagen, hvor stokklaveret skulle stå, var resultatet skræmmende, for det viste sig, at den del af bjælkerne, der var inde i muren, næsten var pulveriseret. Det var ikke alene en vigtig opdagelse for klokkespillets skyld, men i høj grad også for kirkens skyld. Der kom murere og smede, som fik skabt luft omkring bjælkerne og forstærket dem med ”sko” svarende til dem, der allerede var monteret under klokkerummet. På denne etage var det til gengæld ikke tilstrækkeligt med denne løsning, for klokker og klokkestol ville give en samlet vægt, der nærmede sig ti tons, så her blev der lavet en løsning med fire stålspær, som kunne bære hele vægten af klokkespillets 48 klokker i klokkestolen.

   Sideløbende med disse tekniske opgaver var der også nogle helt andre ting, der skulle afklares. Det handlede om klokkernes inskription. Hvad skulle der stå på de tre klokker? Den største klokkes inskription gav sig selv:

 

”UDVIDELSEN AF KLOKKESPILLET I 2012 ER DONERET AF

A. P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS

FOND TIL ALMENE FORMAAL”

 

På den næste klokke kom første vers af ”Se, nu stiger solen” (DDS 754) til at stå:

 

”SE NU STIGER SOLEN AF HAVETS SKØD

LUFT OG BØLGE BLUSSER I BRAND I GLØD

HVILKEN SALIG JUBEL SKØNT ALT ER TYST

MEDENS LYSET LANDER PÅ VERDENS KYST”

 

På den tredje klokke var der mulighed for en lokalt præget tekst, og det ville menighedsrådet gerne have. Jeg fik derfor til opgave at skrive teksten, som efter lidt diskussion endte med at lyde sådan:

 

”MARSTAL KIRKES KLOKKER KLINGER

DAGLIGT OG TIL KIRKEGANG

GIVER TROEN FUGLEVINGER

I EN LIVETS TAKKESANG”

 

Da inskriptionerne var godkendt, kunne klokkerne endelig støbes, og Anden Pinsedag 2012 satte Boas Nielsen og Per Rasmus Møller sig ind i bilen og kørte til Asten i Holland for at kontrollere klokkernes kvalitet. Jeg fik lov at komme med, selv om jeg ikke havde spor forstand på sagen, men turen gav mig en mulighed for at se klokkestøberiet ved selvsyn, og det var meget spændende. Inde på værkstedet stod de 34 fine, nye klokker, som først og fremmest blev kontrolleret klangligt i henhold til de strenge danske krav til klokker, men også hvad angik inskriptionerne. Alt var i orden. Eijsbouts havde gjort sit arbejde perfekt, så overgangen mellem de nye og de gamle klokker var uhørlig. To af de gamle klokker var af samme grund sendt til Eijsbouts på forhånd, så en klanglig overgang kunne blive bedst mulig.

   Netop i 2012 var der fuld gang i klokkespilsudvidelser og –etableringer i Danmark. Kalundborg, Thisted og Marstal Kirker var på samme tid ved at få et 48 klokkers koncertklokkespil etableret, så kirkerne stod i kø for at få monteret spillene. I slutningen af august blev det Marstals tur, og i de næste flere dage kunne man med spænding se, hvordan klokkerne blev løftet op i tårnet. Den største klokke, g1, har en diameter på 1038 mm og en højde på 828 mm, så den kunne kun komme ind gennem tårnåbningen i liggende tilstand. Men det lykkedes uden problemer for de øvede medarbejdere fra Thubalka, som tilsyneladende ikke havde de fjerneste vanskeligheder ved at håndtere en 640 kilo tung klokke ved hjælp af taljer.

   Magnethamrene skulle selvfølgelig tilsluttes af en elektriker, og det var en fornøjelse at opleve, hvordan elektrikeren lyste af stolthed over at være med til at lave en så speciel opgave. Stille og roligt tog det hele form. Klokkerne kom på plads i tårnrummet, som unægtelig blev godt fyldt op, men det lykkedes at få plads til det hele. Trådføringen, kompasvellerne og kneblerne blev monteret. Uden om stokklaveret blev der på etagen neden under bygget en rummelig spillekabine, som kirketjeneren straks omdøbte til ”Karstens Spillebule”. Computerstyringen af de 26 magnethamre blev tilsluttet med ais1 som dybeste tone. Herefter fulgte c2 og derefter kromatisk videre op. Klokkekonsulenten kom over til afleveringsforretning den 15. november 2012. Der manglede stadig nogle små justeringer af magnethamrene, og der skulle yderligere etableres en lytteluge fra spillekabinen og op til klokkespillet. Alt det kom på plads i den følgende uge, og på sidste søndag i kirkeåret, den 25. november 2012, kunne klokkespillet indvies med festgudstjeneste, hvor sognepræst Lars Peter Kristiansen prædikede, og hvor både biskop Tine Lindhardt og provst Trille Brink Westergaard fra Langeland talte. Provsten havde endog lavet et fint digt, som sammenfattede sagen på få linier:

 

En tanke tænkt, en god ide

en mand, der siger: Det skal ske

om Gud og A. P. Møller vil

får Marstal nok et klokkespil.

 

Det kimer snart til julefest

for folk og fæ, for læg og præst.

Lad juleglæden stunde til

med Marstals nye klokkespil.

 

Fra Eriks Hal’ til Drejets tang

- Guds gave får en særlig klang –

Det klinger helt ad Ommel til

Hør, Marstals nye klokkespil.

 

Og organisten, Hermansen,

han bliver sikkert hver mands ven

når hele Ærø lokkes til

af Marstals nye klokkespil.

 

Hvis klokkenisten blir lidt sløj

med snue, hosten, skidt og møg

så hjælper grog og halspastil

og Marstals nye klokkespil.

 

Lars Peters ord går hånd i hånd

med klokkens klang og Herrens ånd

når menigheden flokkes vil

ved Marstals nye klokkespil.

 

At klokke i det er nå’d skidt

men hér gør I det ordenligt!

Og jeg vil ønske lykke til

med Marstals nye klokkespil.

 

Bagefter spillede først jeg og dernæst Per Rasmus Møller på klokkespillet. Ind imellem blev en talstærk og meget interesseret skare af fremmødte vist rundt ved stokklaver og klokker. Det blev en festlig dag.

 

Og der blev glæde

Arbejdet var tilendebragt, budgettet holdt, og Per Rasmus Møller skrev ifølge eget udsagn sin hidtil mest positive godkendelseserklæring. Nu skulle det så vise sig, om marstallerne kunne lide det nye instrument. Der var lidt knurren hist og her, men det skyldtes, at nogle troede, at de gamle klokker fra frk. Mogensens klokkespil var pillet ned. Da det blev klart, at de gamle klokker var blevet suppleret af 34 nye, forstummede al kritik. Og som et tydeligt tegn på, hvor godt byen har taget imod klokkespillet, kan det oplyses, at handelsforeningen ved flere lejligheder har bedt om at få en klokkekoncert. Jeg bliver ofte stoppet på gaden og får en positiv bemærkning om, hvor meget klokkespillet bliver nydt i gaden. Der er god søgning ved klokkekoncerter med klokkenister fra ind- og udland, og et guldbrudepar bestilte ligefrem en koncert for deres gæster, som drak kaffe uden for kirken, medens de lyttede til musikken. Der har været en lind strøm af besøgende for at se instrumentet, og selv ved en fastelavnsklokkekoncert i februar med udenøs klokkenist på besøg holdt en tapper skare stand mod frosten, for de ville altså høre det hele!

   I 2014 blev Marstals 500 års fødselsdag fejret på alle leder og kanter. Blandt andet med stort kaffebord, hvor de i lokalsamfundet højt besungne tykke pandekager blev serveret for omkring 700 mennesker, som bagefter kvitterede med at synge fødselsdagssang til byen med klokkespilsakkompagnement.

   I Nederlandene var det først og fremmest byer med handel, industri og søfart, der havde klokkespil i 1600- og 1700-tallet. Det var tegn på, at der var penge til fornøjelser i form af musik fra kirketårnet. Marstal er en søfartsby med en markant historie om en storhedstid, der for længst er forsvundet. Det samme gælder pengene, men ånden og traditionerne lever stadig i bedste velgående, og netop dér klinger Marstal Kirkes klokkespil så fint med – som det 27. koncertklokkespil i Danmark.