Lørdag d. 11. januar 2020, Kl. 16:00 til kl. 17:00

Kom til Nytårskoncert i Marstal Kirke på lørdag den 11. januar og oplev Bjarne Finnerup på trompet og Karsten Hermansen på orgel:

Jul og nytår har meget forskellige stemninger. Den glade, men også eftertænksomme julemusik afløses til nytår af mere løsslupne toner, der kan minde lidt om de farvestrålende raketter og tindrende stjernekastere, som fyres af nytårsaften. Samtidig med, at det nye år er spændende, ukendt og ubrugt, vil vi også gerne fastholde noget af det velkendte. Derfor er Bjarne Finnerup og hans trompet inviteret til at spille populære toner i stil med John Philip Sousas festlige marcher, men også klassiske værker som Nerudas trompetkoncert. Tilsammen skulle det gerne blive en farverig nytårsbuket af god musik med ønsket om et godt nytår!

Der er fri entré, og alle er meget velkomne.

Sted
Marstal Kirke, Kongensgade 35, 5960 Marstal, Danmark
Pris
Der er gratis entré