Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert: Q-Notes - et kor i bevægelse

Dato
Lørdag d. 7. oktober 2023, kl. 14:00
Sted
Ærøskøbing Kirke, Kirkestræde 5, 5970 Ærøskøbing

Lørdag den 7. oktober kl. 14.00 i Ærøskøbing Kirke

Q-Notes – et kor i bevægelse

Q-Notes er et blandet rytmisk kor, der blev etableret i Svendborg i 1999. I dag består koret af ca. 20 sangere og ledes af den rutinerede korleder Mie Thomsen. Q-Notes har et alsidigt repertoire af danske, engelske og afrikanske sange, som de vil give prøver på i Ærøskøbing. Koret er kendt for både at have høj kvalitet i den musikalske udførelse og at optræde med stor livsglæde.