
Torsdag den 21. september kl. 19.30 kommer komponisten Felix Mendelssohn i fokus ved en såkaldt koncertfortælling i Bregninge Kirke.
Felix Mendelssohn (1809-1847) skrev højtidsmarchen fra ”En skærsommernatsdrøm”. Den er kendt af mange, for den spilles ofte ved kirkebryllupper. Men Mendelssohns musik er meget andet end det. Han var særdeles produktiv og desuden meget inspireret af Bach, som han fik fundet frem fra glemslen. Han satte også sit præg på dansk musik via venskabet og samarbejdet med Niels W, Gade.
Historien om Mendelssohn fortælles af ø-præst Brian Dan Christensen, mens lejlighedskoret Ø-Vox synger hans musik, og organist Karsten Hermansen spiller nogle af de sonater, præludier og fugaer, som Mendelssohn nåede at skrive i sit korte liv.
Der er fri entré, og alle er velkomne!