Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Østersøkoret søger nye medlemmer!

Østersøkoret søger nye medlemmer!
Udgivet tor d. 11. nov 2021, kl. 11:03
Nyheder

Østersøkoret er et blandet voksenkor for mænd og kvinder der elsker at synge, og går op i at det også skal lyde flot og smukt når man synger i kor. 

Onsdag d. 19.januar starter koret op efter nytår i Rise Kirke. Nye sangere, især mænd er meget velkomne og nodekundskab er ikke nødvendigt, da vi arbejder grundigt med indstuderingen til prøverne. Koret deltager i vigtige gudstjenester og musikarrangementer i kirkerne på Ærø. Kontakt korleder Paul Nedergaard eller mød blot op og vær med til at synge.

Vi startede som kor i 2019 og selvom vi har haft en svær tid under pandemien er vi i fuld gang nu med ca. 15 entusiastiske korsangere og organist Paul Nedergaard som dirigent. 

Koret øver hver onsdag 19.00-21.15 i Rise Sognehus.

Medlemskab er gratis, og man kan tilslutte sig koret når som helst i sæsonen. Vi synger et blandet repertoire af årstidens salmer og sange, men vi har en målsætning om at blande os noget mere i Ærøs musikliv og ikke blot at medvirke i kirkerne. Vi mangler både kvinder og mænd, omend herrerne er specielt efterspurgte! 

Er du interesseret kan du kontakte Paul Nedergaard tlf. 22448421 eller på pollepiano@hotmail.com - eller du kan simpelthen møde frem til en af korprøverne.

Mød frem og vær med!