13/01/2025 0 Kommentarer
Hverdagsgudstjeneste i Marstal
Hverdagsgudstjeneste i Marstal
Torsdag den 13. februar kl. 17.00 i Marstal Kirke Hverdagsgudstjeneste med nye og gamle salmer
Valentinsdag den 14. februar er en gammel kristen helgendag. Legenden fortæller, at Valentin kom til Rom i år 270 for at støtte de kristne, som dengang blev forfulgt af kejser Claudius. Valentin blev selv fængslet og skulle tjene hos en fornem familie, som havde en blind datter. Valentin helbredte datteren ved bøn, og familien omvendte sig til kristendommen. Da Valentin havde omvendt familien, fængslede kejseren ham og dømte ham til døden. Før sin død forelskede Valentin sig i fangevogterens datter, og det lykkedes ham at smugle et kærlighedskort ud til hende. Det blev det allerførste Valentinskort.
Vi stemmer sindet med en hverdagsgudstjeneste om kærlighed i et større perspektiv - Guds kærlighed til os, kærlighed til ens børn, kærlighed til ens kæreste eller ægtefælle, kærligheden til sig selv, kærlighed til næsten og kærlighed til Gud.
Kommentarer