Rise Kirke
Rise Kirke er oprindeligt en romansk kirke fra sidst i 1100-tallet. Siden forsynet med hvælvinger og udvidet af to omgange (sidst i 1697) mod øst for bl.a. at kunne rumme det stadigt voksende befolkningstal, især i Marstal, der indtil 1738 hørte under Rise Kirke.
Altertavlen fra ca. 1450 fremstiller Jesu lidelses- og opstandelseshistorie. Den er et billedskærerarbejde fra Slesvig by. Der er ingen synlige kalkmalerier.Tårnet er af samme type som i Bregninge og oprindeligt tækket med egetræsspåner, men siden 1957 med kobber.
I kirkegårdsmuren mod præstegårdshaven ses en middelalderlig port - kaldet munkeporten - fra ca. 1450.
Orgel, 17 stemmer, Marcussen & Søn, 1885.